IMG_4384

Bryllup 1

Øen Qeshm. Et geologisk unikum skabt af pladetektonik, sandsten og andre eksotiske fænomener. Tørt, sand, klipper i mærkelige formationer, turkist havvand, flamingoer, kameler, delfiner, mangrove-skov, skildpadder der tøffer i land og lægger æg, tropiske temperaturer og Mandari-folk i farvestrålende klæder med henna tatoveringer og turban/kjoleklædte mænd. Vi har slået os ned i en lille bed&breakfast hos Leila Fattahi + 3 søstre, en mor og nogle mænd. Vi har fået den enorme fjernsynsstue, så der er go plads at kravle på. De 3 daglige gourmetmåltider bliver serveret i fællesrummet hvor vi også møder andre rejsende. Lige nu hakker kvinderne enorme mængder gulerødder, kål og aubergine – forberedelser til No Ruz (nytår) om 6 dage. Mændene, som vi ikke ser så meget til daglig, drikker the og børnene tøffer omkring og hygger. Vores unger er overtrætte og puttes ved 19-20 tiden. Deres unger er i hopla, klokken er 21.30 og aftenen er kun lige startet.

Ud over delfinsafari, kløft-udflugt, skildpaddeæglægning, kamelridning og Mangrovesejlads, er det helt store tema lige nu bryllupper. Vi har lagt mærke til, at folk stadser sig ud og de sidste par dage har der været musik og kulørte lamper i huset overfor. En aften inviterer Mrs. Fattahi mig med til brylluppet. Hernede varer de 7 dage og nætter. Jeg tror vi ankom på 5. dagen. Vi starter i kvindernes hus, og første syn ind i gården, hvor “kvindefesten” foregår frem til midnat, er en overvældende bølge af smukke flagrende tørklæder og farvestrålende kjoler med glitrende pailletter og guld. Der er kvinder og børn i alle aldre. Sikkert ca. 200 stk. Mange har de traditionelle masker på som dækker øjenbryn og mund. Må jeg tage billeder? Nej, er svaret. Vi har før lagt mærke til kvinder dækker ansigtet eller vender sig væk, hvis de ser et kamera. Det er vist ikke passende at kvinder, uden følge af mand, lader sig tage billede af.

Mrs. Fattahi gør tegn til at følge med ind i huset og i et rum er bruden placeret med sine mor og søstre. Hun er klædt i hvidt udsmykket med guldsmykker og henna tatoveringer overalt. Vanvittigt smuk. Meget alvorlig. Jeg gentager i er væk “hreili hrasjangee” (meget smuk). Gid der var så meget pang på, når vi festede i dk. Kameraet kribler i lommen.

Ved midnat går vi til hus nr 2. De kulørte lamper er samlet i et blinkende hjerte over husets tag. Festen er stadig kønsopdelt og jeg bliver placeret på gulvet mellem alle de smukke kvinder – underdressed big-time i mine Puma kondisko og løse bukser, men det er der ingen der tager sig af. Brudens søster og 2 andre giver den gas på dansegulvet. De ellers så dydige kvinder tager tørklædet af hovedet og binder det under numsen og ryster den på den helt rigtige måde. Stor jubel og “lililililililili”. Danskeren skal selvfølgelig med på dansegulvet, og jeg gør mit ypperste for at ryste røv bare nogenlunde anstændigt. Det tager en 3-4 forsøg før jeg får lov at sætte mig igen. Jublen får næsten mit forfængelige hjerte til at tro, at det jeg lige lavede derude på gulvet var godt. Jeg blir belønnet med en kop kanelmælk.

Dagen efter – 6. dagen – spiser Luna og jeg sammen med vores husvært på gulvet i brylluppets kvindeafdeling sammen med 100 andre kvinder mens David og Frede bliver bespist ved mændene. Maden er rigtigt lækker. Ris med kylling i tomatsovs. Luna og jeg er enige om, at vi godt ku tænke os at have et par kjoler med hjem i tasken. Jeg får overbevist kvinderne om, at hvis jeg ikke tager billeder af deres ansigter, så må jeg godt tage billeder af deres smukke arm- og benklæder. Hænderne dækker de med tørklæderne og så får jeg lov at knipse løs.