DAV_7810

Sizdah be Dar

I Iran har man 13 dages ferie om året og de ligger på årets første 13 dage. Den 13. og sidste dag hedder Sizdah be Dar og her tager familier sammen på picnic ud af byen. De medbringer deres Sabzi (en tot græs der har stået på et bord med 6 andre symbolske ting) og smider den i vandet eller lader den blæse af taget på bilen. Symbolikken er, at græsset har suget alt det dårlige fra det forgangne år op, og nu skiller man sig af med det. 

Familien vi besøgte forleden dag inviterede os med og vi fejrede Sizdah be dah med hele den udvidede familie af tanter, onkler, fætre og kusiner. Tæpper blev bredt ud på en jordmark med smukke bjerge i baggrunden, ris og kylling blev tilberedt over bål, der blev spillet volley, soppet i bæk, redet på æsel og snakket. Og så spiste vi lækker mad samlet omkring en lang dug. Der er meget tørt i Esfahan og måske er det derfor at de er så begejstrede for græs. Der blev taget rigeligt med selfies i de små græsmarker rundt omkring os. 

Der er i øvrigt kommet vand i floden og det er folk enormt begejstrede over. Det er “nogen” der beslutter at åbne for vandet. Jeg ved ikke helt hvem. Men det er noget med at Yazd og Esfahan deler vand og der er aldrig nok. Jeg har forkortet mine brusebade en hel del.